Progressive Dieer en metalbearbejdningsmetode, der kan omfatte stansning, prægning, bukning og flere andre måder at modificere metalråmateriale på, kombineret med et automatisk fodringssystem.
Fødesystemet skubber en metalstrimmel (efterhånden som den rulles ud fra en spole) gennem alle stationerne i en progressiv stansematrice. Hver station udfører en eller flere operationer, indtil en færdig del er lavet. Slutstationen er en afskæringsoperation, som adskiller den færdige del fra den bærende bane. Bærebanen behandles sammen med metal, der er stanset væk i tidligere operationer, som metalskrot. Begge skæres væk, slås ned (eller ud af matricerne) og slynges derefter ud af matricesættet, og i masseproduktion overføres de ofte til skrotbeholdere via underjordiske skrotmaterialetransportbånd.
Den progressive prægematrice anbringes i en frem- og tilbagegående prægepresse. Når pressen bevæger sig opad, bevæger den øverste matrice sig med, hvilket tillader materialet at føde. Når pressen bevæger sig ned, lukker matricen og udfører stemplingsoperationen. Med hvert presseslag fjernes en færdig del fra matricen.
Da der udføres yderligere arbejde i hver "station" af matricen, er det vigtigt, at strimlen fremføres meget præcist, så den flugter inden for et par tusindedele af en tomme, når den bevæger sig fra station til station. Kugleformede eller koniske "piloter" går ind i tidligere gennemborede runde huller i strimlen for at sikre denne justering, da fremføringsmekanismen normalt ikke kan give den nødvendige præcision i foderlængden.
Progressiv stemplingkan også produceres på transferpresser. Det er presser, der overfører komponenterne fra en station til den næste ved hjælp af mekaniske "fingre". Til masseproduktion af udstemplede dele, som kræver komplicerede -presseoperationer, er det altid tilrådeligt at bruge en progressiv presse. En af fordelene ved denne type presse er produktionscyklustiden. Afhængigt af delen kan produktioner nemt køre langt over 40- 500 dele/minut.
En af ulemperne ved denne type presse er, at den ikke er egnet til højpræcisions dybtrækning, hvilket er når dybden af stemplingen overstiger delens diameter. Når det er nødvendigt, udføres denne proces på en overføringspresse, som kører ved langsommere hastigheder og stoler på, at de mekaniske fingre holder komponenten på plads under hele formningscyklussen. I tilfældet med den progressive presse kan kun en del af formningscyklussen styres af fjeder-belastede ærmer eller lignende, hvilket resulterer i problemer med koncentricitet og ovalitet og uensartet materialetykkelse. Andre ulemper ved progressive presser sammenlignet med transferpresser er: øget råmaterialeindgang, der kræves for at overføre dele, værktøj er meget dyrere, fordi de er lavet i blokke med meget lidt uafhængig regulering pr. station; umulighed at udføre processer i pressen, der kræver, at delen forlader strimlen (f.eks. beading, halsudskæring, flangekrølning, trådrulning, rotationsstempling osv.).
Matricerne er normalt lavet af værktøjsstål for at modstå den involverede høje stødbelastning, bevare den nødvendige skarpe skærekant og modstå de involverede slibekræfter.
Prisen bestemmes af antallet af funktioner, som bestemmer, hvilket værktøj der skal bruges. Ingeniører holder funktionerne så enkle som muligt for at holde omkostningerne ved værktøj på et minimum. Funktioner, der er tæt på hinanden, giver et problem, fordi det muligvis ikke giver tilstrækkelig plads til stansen, hvilket kan resultere i en anden station. Det kan også være problematisk at have smalle snit og fremspring.
